Forskning på erhvervsakademierne, Case 1

E-handel kan være en genvej for virksomheder, der vil finde nye kunder

En virksomhed behøver ikke timelange møder og store forkromede planer for at komme i gang med at eksportere til et nyt land. Det er lidt forenklet konklusionen på Mettes Risgaard Olsen forsknings- projekt ”E for eksport”.

Mette Risgaard Olsen

Mette Risgaard Olsens forskningsprojekt hedder "E for eksport"

Mette er lektor på Erhvervsakademi Aarhus og har arbejdet med salg og marketing. Hun underviser i internationalt salg og marketing og ville undersøge om handel på nettet – e-handel – måske kunne være en hurtig måde for små og mellemstore virksomheder at komme i gang med at eksportere til nye markeder på.

Lærebøgerne siger egentlig, at virksomheder bør koncentrere sig om et marked ad gangen. Men projektet fandt Mette ud af, at det ikke behøver være så firkantet. 

Det er ok at begå fejl undervejs...

Og det er fint ikke at have en stor, færdig plan, før man som virksomhed går i gang. Det fandt Mette og hendes kollega Tine Frandsen ud af i forsknings- projektet. Her dykkede de ned i litteraturen på området og fulgte fire virksomheders erfaringer med at bruge e-handel til at komme ind på nye markeder. 

”Mange gange er det et spørgsmål om det muliges kunst. Virksomhederne skal tage udgangspunkt i de ressourcer og midler, de har til rådighed. Og så er det ok at begå fejl undervejs”, forklarer Mette Risgaard OIsen.

”Vi fandt ud af, at virksomhederne hurtigt kan flytte noget med relativt få kompetencer, og at studerende kan være en ressource for virksomhederne”, tilføjer hun. 

En af virksomhederne i projektet har for eksempel fået praktikanter til at oversætte virksomhedens hjemmeside til et andet sprog.

Læs mere om projektet på eaviden