Internationale studerende: En nøglefaktor for arbejdsudbuddet i det private erhvervsliv
Erhvervsakademierne spiller en afgørende rolle i at uddanne den arbejdskraft, som det private erhvervsliv har behov for. Med korte og mellemlange videregående uddannelser kan erhvervsakademierne hurtigt imødekomme efterspørgslen efter kompetencer, ikke mindst inden for sektorer, der oplever vækst som følge af grøn omstilling og digitalisering.
Imidlertid rejser faldende ungdomsårgange i Danmark spørgsmål om, hvorvidt nationale studerende alene kan dække erhvervslivets stigende behov. Med aftalen om udmøntningen af engelsksprogede uddannelsespladser i 2024 har forligskredsen bag kandidatreformen nu taget de første skridt til af den vej at udvide arbejdsudbuddet og imødekomme det stigende behov for arbejdskraft.
Dialog om fremtidens frontløbere
Erhvervsakademierne er i løbende dialog med erhvervslivet for at sikre, at der bliver uddannet tilstrækkeligt med dimittender med de relevante, efterspurgte kompetencer. Med det nuværende loft over internationale studerende er erhvervsakademiernes muligheder for at imødekomme efterspørgslen svækket.
”I dag påbegynder lige knap 500 internationale studerende en erhvervsakademiuddannelse om året, men går man få år tilbage, var tallet det tredobbelte. I 2021 blev erhvervsakademierne og professionshøjskolerne nemlig pålagt at skære knap 4.000 engelsksprogede studiepladser for at reducere udgifterne til SU. Her blev erhvervsakademierne særligt hårdt ramt, og det er ærgerligt fordi vi ved, at der er stor efterspørgsel på arbejdskraft fra erhvervsakademiuddannelser, hvor vi tidligere har optaget internationale studerende med stor succes”, siger Steen Enemark Kildesgaard, formand for rektorkollegiet hos Danske Erhvervsakademier.
Som følge af aftalen om at begrænse antallet internationale studerende, er optaget på uddannelser som IT Technology eller Web Development blevet stærkt begrænset. Det er paradoksalt, når erhvervslivet havde 3.100 forgæves rekrutteringsforsøg sidste år på jobtitlerne ”IT-konsulent” og ”Programmør og systemudvikler”. Jobtitler, som studerende fra de uddannelser umiddelbart ville kunne dække.
Koden til fastholdelse: Sprog, netværk og arbejdserfaring
Der er ingen tvivl om, at det er én ting at trække internationale studerende til Danmark for at uddanne sig. Noget andet er at sikre, at de efterfølgende bliver boende og bidrager med deres kompetencer på arbejdsmarkedet.
Uddannelses- og Forskningsminister Christina Egelund har korrekt understreget vigtigheden af fastholdelsen af de internationale studerende. Netop her har erhvervsakademierne siden 2017 lagt en aktiv indsats, og erfaringerne kan bruges på tværs af uddannelsesinstitutioner.
”Internationale studerende på erhvervsakademierne skal arbejde 10-12 timer ved siden af deres studie for at opnå en tilknytning til det danske arbejdsmarked, og udover dette har to andre tiltag også vist sig effektive: undervisning i dansk sprog og kultur samt praktik i danske virksomheder. Hos Danske Erhvervsakademier tror vi på, at disse initiativer med fordel kan udbredes til andre videregående uddannelser for at sikre, at flere internationale studerende bliver en integreret del af det danske arbejdsmarked”, siger Charlotte Lundblad, bestyrelsesformand for Danske Erhvervsakademier, og fortsætter:
”Vi tror også på, at fastholdelsen af de internationale studerende med en erhvervsakademiuddannelse kan blive endnu højere, hvis begge dele fra politisk hånd bliver gjort obligatoriske”.
Sproget er nemlig centralt for at kunne indgå i fællesskaber, ligesom fællesskabet på en arbejdsplads udgør første spadestik til den studerendes netværk. Det er essentielt for internationale studerende at få reelt fodfæste i deres lokalsamfund, hvis de skal kunne se en fremtid i Danmark.
Der er forskel på, hvor tilbøjelige internationale studerende er til at have forladt Danmark op til to år efter fuldført uddannelse.1 For kandidatuddannelserne er 45 procent udrejst et til to år efter fuldført uddannelse, mens dette gør sig gældende for 27 procent af de internationale studerende, der fuldfører en erhvervsakademiuddannelse, og henholdsvis 37 og 42 procent for professionsbachelorer og professionsbachelor (overbygning) - også kaldet top-up.
Tallene indikerer således ikke, at internationale studerende på de engelsksprogede erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser er vanskeligere at fastholde på det danske arbejdsmarked på sigt end internationale kandidatstuderende. Derfor mener vi, at internationale studerende på erhvervsakademierne på lige fod med de internationale kandidatstuderende bør ses som en ressource på områder, hvor der er stor mangel på arbejdskraft, som for eksempel inden for STEM, byggeri og IT.
Med et øget fokus på fastholdelse kan et større optag af internationale studerende bidrage til væksten og velstanden i Danmark ved både at styrke arbejdsudbuddet og samtidigt drage nytte af det internationale talent, der søger mod vores uddannelsessystem og erhvervsliv. Uanset, om de kommer fra erhvervsakademierne, professionshøjskolerne eller universiteterne.
