Dimensionering af engelsksprogede uddannelser

EU-dom årsag til misèren

I 2013 slog EU-domstolen fast, at de såkaldte ”vandrende arbejdstagere”, dvs. EU-borgere, som og arbejder mindst 12-15 timer ugentligt i et andet EU-land, havde krav på en række velfærdsydelser som dagpenge, børnepenge og SU. Alle Folketingets partier bortset fra Enhedslisten besluttede som noget særligt på SU-området, at omkostningerne til SU til EU-borgere ikke måtte overstige 500 mio. kr. Så snart man kom i nærheden af det beløb skulle pengene findes i SU-systemet, dvs. tages fra de danske studerende.

Politikerne rettede fokus på erhvervsakademierne

I 2016 lavede Uddannelses- og Forskningsministeriet en fremskrivning, som viste, at det niveau var ved at blive nået. Fremskrivningen viste også, at de fleste udenlandske studerende var i universitetssektoren, men at erhvervsakademierne i forhold til sektorens størrelse havde en større relativ andel af dem. Det har vi fordi, så godt som alle vore uddannelser også er relevante i udlandet. Det samme gælder naturligvis ikke for velfærdsuddannelserne eller en række universitetsuddannelser, og derfor kommer tallene til at se relativt meget større ud for vores sektor, men det forhold blev ikke taget med i betragtning. Al fokus i sagen blev derfor rettet mod erhvervsakademierne og der blev sat undersøgelser i gang af, om erhvervsakademiernes engelsksprogede studerende levede op til sprogkrav ved optagelsen og om de var studieaktive undervejs i deres uddannelse. Mistanken var, at erhvervsakademierne bevidst hentede studerende op med løfte om SU, og at de udenlandske studerende arbejdede pro forma i uhæderlige virksomheder, som et dokumentarprogram i TV havde vist eksempler på. Det skulle også undersøges, hvor stor overgangen til beskæftigelse var fra erhvervsakademiuddannelserne.

Danske Erhvervsakademier undersøgte selv overgangen til beskæftigelse – bl.a. foranlediget af en anden undersøgelse, som ikke havde medtaget overgangen fra top-op uddannelserne, der ellers er meget populære blandt de udenlandske studerende. Den viste, at de top-op uddannede internationale studerendes overgang til beskæftigelse var lige så høj som f.eks. kandidatuddannede udenlandske studerende. Efter offentliggørelsen af denne undersøgelse besluttede ministeriet at medtage top-op og professionsbacheloruddannelser i deres analyse – men kun fra erhvervsakademierne og de to professionshøjskoler, som også udbyder dem (UCN og VIA).

Ministeren kom under pres

Ministeriets undersøgelser var meget længe undervejs, selvom indsamlingen af data skulle foregå i huj og hast henover sommerferien 2016. I marts 2017 blev de så endelig offentliggjort og viste, at der ikke var problemer med sprogtest ved optagelse og heller ikke med studieaktiviteten blandt de udenlandske studerende. Foranlediget af en forespørgselsdebat om forhøjet SU til handicappede EUD-studerende blev sagen presserende. Ministeren blev nemlig af Folketinget pålagt at finde 75 mio. kr. fra de midler, som gik til SU til udenlandske studerende.  På det tidspunkt var erhvervsakademierne allerede i dialog med ministeriet om en reduktion af optaget, og man forhandlede sig frem til en reduktion på 25% for hele sektoren jævnt fordelt over hele landet. De 25% gælder både danske og udenlandske studerende på de engelsksprogede uddannelser, fordi en målrettet reduktion af optaget af studerende fra EU-lande ville være diskriminerende.

Det blev samtidigt gjort klart, at universitetsområdet nu også skulle undersøges.

Alle uddannelsesinstitutioner må behandles lige

For Danske Erhvervsakademier er det klart, at overgangen til beskæftigelse i Danmark for de udenlandske skal øges. Det vil vi arbejde hårdt på at få til at ske, og inden aftalen om reduktion af optaget havde vi sat flere projekter i søen, som skal sikre netop det.

Vi forstår imidlertid ikke, hvorfor det er specielt vigtigt for de dimittender, som uddannes fra erhvervsakademiernes kortere uddannelser. Når højere overgang til beskæftigelse er et politisk mål, så må det jo være et mål for alle videregående uddannelser. Vi imødeser derfor med spænding en kulegravning af resten af den videregående uddannelsessektor.